Stenrig fond giver penge til forskning, der skal fjerne stopklodserne for danske atomkraftpionerer

Novo Nordisk Fonden løfter nu sløret for, hvilke forskere der får andel i de 120 millioner kroner, som fondens formand, Lars Rebien Sørensen, sidste år satte i spil som støtte til forskning i kernekraft som bæredygtig energikilde. De mange millioner bliver delt i to, og den ene halvdel, 60 millioner kroner, går til den tyskfødte professor i materialeforskning ved Aarhus Universitet Anja-Verena Mudring, den anden halvdel går til professor Stefan Kragh Nielsen fra DTU, der forsker i fusionsenergi. Anja-Verena Mudring er specialist i smeltede salte, og selvom det lyder nørdet, så kan hendes ekspertise få stor betydning for, om det lykkes at udvikle en ny type små, modulære atomkraftværker med udgangspunkt i Danmark. Herhjemme har de to pionervirksomheder Seaborg og Copenhagen Atomics i en årrække arbejdet på at udvikle små, modulære atomreaktorer. Begge to baserer sine reaktorer på smeltet salt, men på lidt forskellige måder. Det er sket, mens forskningen i kernekraft har været meget begrænset i Danmark de senere år. Novo Nordisk Fonden har fordelt de mange millioner på baggrund af en uafhængig ekspertgruppes indstilling. Ifølge Lene Oddershede, Senior Vice President for natur- og teknisk videnskab hos Novo Nordisk Fonden, er der blevet peget på Anja-Verena Mudrings projekt, fordi det kan bidrage til at løse nogle af de store udfordringer ved de nye typer kernekraft, og fordi Anja-Verena Mudring har valgt nogle meget stærke internationale samarbejdspartnere i blandt andet USA. »Anja-Verena Mudring er virkelig dygtig. Hun er oprindelig fra Tyskland, men har forsket i Sverige og USA i en årrække. Novo Nordisk Fonden har været med til at hente hende til Aarhus Universitet med en RECRUIT-bevilling i 2021,« fortæller Lene Oddershede. Anja-Verena Mudring har rettet sit projekt mod at løse nogle af de udfordringer, som de danske atompionerer er løbet ind i. Sikkerhed og ikke mindst det faktum, at det er svært at bruge biprodukter fra reaktorer, der bruger smeltet salt, på en god måde, er årsagen til, at Anja-Verena Mudring har kastet sig over emnet. »Den type atomreaktor, vi vil udvikle, er anderledes end dem, vi kender. Vi vil udvikle et system, hvor nukleart materiale ikke kan bruges til at producere våben. Biproduktet ved vores foreslåede reaktor vil gøre ethvert våben ustabilt,« siger Anja-Verena Mudring i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af Novo Nordisk Fondens bevilling. »Der er fortsat uløste udfordringer, når det gælder sammensætningen af den smeltede salt, korrosion af reaktoren og tilhørende dele, som pumpe og ventiler, og med fissionsprodukter,« tilføjer Anja-Verena Mudring i en e-mail til Berlingske. Viden fra tidligere udvikles Udviklingen af reaktorer baseret på smeltet salt går tilbage til midt i 1950erne, og valget af materialer til at bygge reaktorer bygger på datidens viden. »Derfor er vi endt med at bruge materialer, som har problemer, og som vi ikke ville bruge med den viden, vi har i dag,« skriver Anja-Verena Mudring. Historisk har man for eksempel brugt litium og fluoren som en vigtig komponent i den salt, der bruges i reaktorerne. Men det er materialer, som man i dag bruger i for eksempel batterier, og som derfor er kritiske og meget efterspurgte materialer. »Ved at bruge salte baseret på litium og flour i saltsmeltereaktorer forværrer vi risikoen for ressourcemangel. Det samme gælder uran. Derfor vil vi lede efter alternative salte, så vi undgår at bruge kritiske råmaterialer,« skriver Mudring. Når det gælder korrosion af metal i reaktorer, pumper og ventiler, så er det ifølge Mudring noget, som skal undgås, fordi det medfører sikkerhedsrisici. Her vil Mudring og hendes forskergruppe se på, hvordan man kan undgå korrosion og samtidig undgå at bruge kritiske materialer, som der er konkurrence om at få fat i. »Når vi bruger en ny sammensætning af salt, skal vi samtidig se på nye materialer til de beholdere, der skal bruges til saltet,« forklarer hun. Når det gælder fissionsprodukter, altså de materialer, som fissionen i atomreaktoren efterlader sig, så er det ifølge Mudring indtil videre ret ukendt territorium. »Fissionsprodukter er lidt som Pandoras æske … de mest komplicerede og mindst undersøgte. Her har vi et stort arbejde foran os,« skriver hun. Samtidig er hun fortaler for at bruge stoffet thorium som brændstof i de nye saltsmeltereaktorer. Det vil reducere problemet med atomaffald, og det kan heller ikke bruges til at fremstille bomber af. »For at få en saltsmeltereaktor til at fungere ville vi være nødt til at 'avle' fissil uran sammen med thorium,« forklarer hun og tilføjer: »Man kunne forestille sig, at man ville kunne trække uranet ud og lave en bombe af det. Men hvis ville du være skør nok til at prøve, så ville du ende med et materiale, der udsender 'hård radioaktivitet', og det vil fysisk falde fra hinanden, hvis du prøver at lave det til en bombe,« skriver Anja-Verena Mudring. Hverken for eller imod atomkraft Hos Novo Nordisk Fonden understreger Lene Oddershede, at der ikke i de nye bevillinger ligger planer om, at der vil blive arbejdet med radioaktivt materiale på dansk jord. Formålet med bevillingerne til det aarhusianske projekt og til fusionsprojektet på DTU er at skaffe viden om kernekraft til Danmark. »Vi har ikke taget stilling for eller imod kernekraft,« slår Lene Oddershede fast. Bevillingerne er en del af Novo Nordisk Fondens Challenge-program. Formålet med programmet er at kickstarte nye forskningsområder. Hvis det viser sig at skabe resultater, kan det måske føre flere bevillinger med sig, men om det sker inden for kernekraftforskning, er endnu helt åbent. »I dag har vi investeret 1,5 milliarder kroner i et kvantecenter i København. Fondens fokus på quantum er udsprunget af et Challenge-program. Jeg ved ikke, om det kommer til at ske med kernekraft, men vi kommer til at følge projekterne tæt,« siger Lene Oddershede. https://www.berlingske.dk/business/stenrig-fond-giver-penge-til-forskning-der-skal-fjerne-stopklodserne-for